’Anker’ tager sit afsæt i 1972, da Anker Jørgensen - meget overraskende - bliver statsminister. Han har ikke selv søgt jobbet og kommer fra en baggrund som ufaglært arbejder. Serien følger hans liv igennem et hektisk årti, hvor han både mister magten og efterfølgende genvinder den adskillige gange, mens han samtidig går den svære balancegang mellem at gøre det rigtige for landet uden at få den magtfulde fagbevægelse på nakken.