2. Verdenskrig har mange ofre - også blandt de helt små. Det finder Foyle ud af, da hans guddatter Lydia og hendes syv-årige søn pludselig dukker op i Hastings på flugt fra det sønderbombede London. Lydia forsvinder dog kort efter, og mens Foyle forsøger at finde hende igen, må han også bruge kræfter på at efterforske en række sager om sabotage, hasardspil og mord.